Tillykke, du har besluttet dig for at blive gokartkører. Du har købt en gokart og en hjelm. Du har overtalt familien til at skifte den komfortable familiebil ud med en "racerbus" og indrette et kartingværksted bagi. Du har taget dit kørekort og abonnerer på Idrottsbladet og Bilsport Börsen, så du kan følge med i, hvornår alle løbene er.

Er der noget, der kan forhindre dig i at feje bordet med dine konkurrenter og tage alle de præmier med hjem, der kan vindes? Ja, det er der desværre. Der er masser af kartkørere derude. Men de rigtig gode er mere sjældne. Og alligevel vil jeg sige, at alle faktisk har de samme muligheder, det er bare sådan, at nogle kørere ikke udnytter de muligheder, der er. Der er en overdreven tillid til kørernes talent og frem for alt til det faktum, at der findes "fabriksforberedte" ting, som gør det muligt for selv middelmådige kørere at vinde.

Lyder det kompliceret? Det er det slet ikke. Men du kan ikke købe dig til en plads på podiet. Alle de ting, jeg beskrev i begyndelsen, er bare nogle af forudsætningerne for succes, og resten af forudsætningerne ligger faktisk i dig og til en vis grad i din mekaniker. Jeg har forsøgt at sammenfatte mine erfaringer fra mere end 50 år i karting i nogle få regler. Hvis du kan omsætte mine erfaringer til praksis, så vil du få succes! Der findes mange kartingklasser, men jeg henvender mig især til dem, der kører i klasser med mange nye kørere, såsom Cadetti, Micro, Mini og Rotax.

Jeg går ud fra, at du har meldt dig ind i en klub, og at den klub har møder og træningsaftener. Du bør gå til alle møder, træningssessioner og deltage i så mange træningsaftener, som du kan. Og ved hver eneste lejlighed skal du SPØRGE, SPØRGE, SPØRGE. Der er så meget viden blandt dine kolleger, men du skal ikke forvente, at de kommer hen til dig og overøser dig med deres dyrebare erfaringer. Men hvis du spørger, vil du opdage, at langt de fleste er glade for at dele ud af deres erfaringer. Og så skal du altid kombinere de råd, du får, med din egen gode dømmekraft. Der er altid folk på og omkring banerne, som har deres egne ideer om, hvordan man kører gokart. Hvis du synes, at et råd virker mærkeligt, så bør du tænke dig om mindst to gange, før du følger det pågældende råd.

Der er kørere, som praler med, hvor mange hundrede omgange de har kørt på træningsaftener. Omgang efter omgang. Ja, det kan give en vis sikkerhed, og det kan give gode omgangstider på netop DEN bane. Men det forbereder dig ikke til at køre på andre baner, hvis du bare kører rundt og rundt.

Brug i stedet din træningstid på din hjemmebane til at eksperimentere så meget som muligt. Hvad sker der, hvis du ændrer lufttrykket i dækkene, sporvidden for og bag, længden på udstødningsrøret, karburatorindstillingen. Du og din mekaniker bør omhyggeligt notere, hvordan forskellige ændringer påvirker dine omgangstider. Kør tre eller fire omgange, gå i pit og foretag EN ændring, og kør så ud igen. Gennemsnitstiden før og efter ændringen vil give dig en idé om effekten af den pågældende ændring. Skriv dine observationer ned. Du ved, at rallykørere har deres notater. Jeg vil hævde, at en kartkørers logbog med alle hans observationer under træningen er mindst lige så værdifuld som rallynotaterne. Tanken er, at når du kommer til en ny bane og opdager, at du ikke kører hurtigt nok, skal du systematisk kunne foretage en række ændringer. Hvis du har forberedt dig på dine træningsaftener, vil du hurtigt finde en indstilling til din kart og motor, som gør, at du ikke bliver overhalet.

Der er kørere, som tror, at karting er noget, man gør på intuition. Det er forkert, karting foregår inde i hovedet!

Du har set i fjernsynet, at helten er ude at svede hele natten, kommer til væddeløbsbanen direkte fra en fest og så løber skjorten af hele bandet. Det sker kun i film. Enhver, der vil vinde i karting, skal arbejde med sig selv, fysisk og mentalt, lige så meget som enhver anden sportsmand eller -kvinde. Jeg håber, at din klub har træningsprogrammer for kørere. Med det mener jeg ikke bare gratis træningskørsel på banen, men et træningsprogram, der hjælper dig med at blive en fysisk og mentalt stærkere og bedre kører. Hvis din klub IKKE har sådanne aktiviteter, så ville jeg skifte klub eller supplere med en anden sport, hvor der gives sådan træning. Måske kunne en kombination af karting og floorball eller karting og hockey være noget for dig. Noget, der giver dig mulighed for at holde dig i gang sommer og vinter.

De fleste unge kørere tror, at det er motoren, der afgør, om man vinder eller ej. "Hvis jeg bare havde en "fabriksmotor", som Nisse og Karin har, ville jeg nok vinde!" En mere erfaren kører ved, at succes afhænger af:

• dig selv 40 procent
• 40 procent på din kart
• din motor 20 procent.

Her har jeg opsummeret de vigtigste ting, du skal vide om opsætning af din kart, noget du skal kunne gøre på alle baner og i alt slags vejr.

Hvis en kart glider mere bagud end fremad, siger man, at den er overstyret. Tværtimod er den understyret. Erfaringen viser, at det er bedst, når en kart har en NEUTRAL-indstilling. Der er hovedsageligt fem ting, der påvirker vejgrebet:

1. Sporvidde for og bag

Bred foran og smal bagpå giver overstyring. Når du har lært at køre uden store opsætninger, vil du måske opdage, at smalle for- og baghjul kan give de hurtigste tider. Især på snoede baner og under tørre forhold.

2. Placering af sædet

Du flytter tyngdepunktet ved at flytte sædet. Du kan prøve at flytte sædet både lodret og vandret. Et lavt sæde giver udskridningstendenser, mens et højt sæde kan få gokarten til at vælte. Hvis du flytter sædet langt tilbage, vil den understyre osv. Et godt udgangspunkt er at placere sædet, så når du sidder i gokarten iført fuldt racertøj, skal 40 % af gokartens samlede vægt bæres af forhjulene og 60 % af baghjulene.

Grundreglen er, at kortet uden belastning skal have alle sine poter på jorden. Hvis det er blevet skævt efter en afkørsel, skal du få hjælp til at rette det op igen. Rammen må heller ikke være for svag. Hvis du har købt en brugt ramme, kan den være blevet blødere med tiden, og du kan blive nødt til at afstive den. Spørg den person i klubben, der er bedst til stel, han kan hjælpe dig med råd om afstivning.

I de senere år er bagakslens stivhed også blevet noget, der har vist sig at spille en stor rolle for køreegenskaberne, især i de tungere klasser. En stiv bagaksel, ofte kaldet en hård bagaksel, kan give bedre vejgreb til baghjulene, men det kan være på bekostning af styringen. En blødere aksel, ofte i kombination med bløde dæk, kan give god trækkraft til forvognen, men en bagvogn, der skrider ud.

Et gokartdæk skal være varmt, når man kører, ellers får det ikke det rigtige greb. Hvis du kan måle temperaturen, bør den være 65 grader, når du kører. Der findes anbefalingstabeller for lufttryk, men din kørestil påvirker temperaturen, så du skal virkelig prøve dig frem. Normalt har man lidt højere tryk bagpå end foran. I Cadetti, Micro og Mini kan du begynde at teste med 1,0 kp/cm2 for og bag, og du skal vide, at et højere lufttryk gør, at dagens bløde dæk slides hurtigere end med et lavere tryk. Prøv at reducere trykket med 0,1 kp/cm2 ad gangen, og tjek dine omgangstider.

Regndæk er en historie for sig selv. Når det styrtregner, skal du have ca. 2 kp/cm2 i dine regnvejrsdæk. Men når det er ved at tørre op, skal du reducere dæktrykket gradvist, efterhånden som banen bliver mere tør. Det er især vanskeligt at vælge de rigtige dæk og det rigtige dæktryk, når en del af banen er tør, mens en anden del stadig er våd. Behold dine regndæk, men sænk trykket til 1,7 - 1,8 kp/cm2 for stadig at have greb på den våde del af banen.

Før i tiden var der ikke meget, man kunne justere på forenden af en kart, men det har ændret sig. I dag findes der karts, hvor man kan indstille toe-in, camber og caster. Lad os tage det fra toppen:

Toe-in betyder, hvor meget fordækkene pløjer. Og det er et mål for, hvor meget kortere afstanden er mellem midten af fordækkene, når du måler foran, i forhold til når du måler bagpå.

Teoretisk set burde 0 mm toe-in være bedst, fordi det giver den mindste rullemodstand, men kortet er normalt noget ustabilt med denne indstilling. Jeg har fundet ud af, at toe-in på 1 til 2 mm gør styringen stabil uden for meget rullemodstand.

Caster-vinklen udtrykker, hvor meget styrespindlen hælder, når kortet ses lige fra siden. På moderne kort kan du justere caster-vinklen. Du bør prøve en ret stor positiv caster, noget i retning af 5 til 15 grader. Det gør det lidt sværere at dreje, men fordelen er, at du øger trykket på fordækkene, når du drejer. I et regnvejrsløb kan det være afgørende for, om du overhovedet kan dreje.

Endelig måler camber-vinklen, hvor meget dækket hælder indad eller udad, hvis man ser lige på kortet. På nogle kort kan du indstille dine cambervinkler, men jeg har på fornemmelsen, at camber = 0 er det mest almindelige.

OK, hvornår ved du, at du har alle dine indstillinger i orden? Når du opdager, at gokarten styrer derhen, hvor du vil, uden overraskelser, så er det nok lykkedes. Tjek også, at forhjulet løfter sig et par centimeter fra jorden i de indvendige sving. Når du får en ny kart, kan det være nødvendigt at køre hundrede omgange eller mere på din hjemmebane for at prøve forskellige indstillinger af forvognen og finde de køreegenskaber, der passer til dig.

I Cadetti-, Micro-, Mini- og Rotax-klasserne er det ikke tilladt at tune sine motorer. Her er der kun én regel, der gælder. Lær at skille din motor ad, tjekke alle dele og genkende, hvordan de skal se ud for at sikre, at alt er i orden. Din motor er normalt et vidunder af pålidelighed, men ingen har vundet et løb med et dårligt tændrør eller en utæt krumtapaksel. Du kan lære mere om dette på et mekanikerkursus i klubben.

Når du kommer til en ny bane, drager du fordel af alle dine eksperimenter på din hjemmebane. På en ny bane SKAL du være i stand til at sætte op:

• drivlinjen
• karburatoren

At dreje korrekt, dvs. at vælge det rigtige bakgear, er en svær kunst. Men du har jo øvet dig metodisk. Tag bare din lille sorte bog frem og se på, hvordan forskellige gear påvirker dine omgangstider og kartens opførsel forskellige steder på banen. Der er ingen standardværdier, som jeg kan anbefale, din kørestil og mange andre faktorer påvirker, hvad der er bedst for dig. Der har dog været en tendens til at køre på mindre og mindre baghjul. Det giver dig god fart på de lige strækninger, men du mister kraft i svingene. Så det er et råd, du kun bør følge, når du føler dig sikker på din svingteknik.

Hvis der er en enkelt faktor, der betyder mere end andre i karting, er det måske netop, hvordan du passer på din karburator, og hvor god du er til at indstille den. Der er som regel en god beskrivelse af, hvordan du skal passe på din karburator i den manual, der fulgte med din motor, da den var ny. Læs alt om opsætning og servicering af karburatoren, uanset om det er en membrankarburator eller en svømmerkarburator, det er både interessant og nyttig læsning for både bilister og mekanikere.

Du bør også tage på et mekanikerkursus og lære at skille en karburator ad, rense den, samle den igen og tjekke den for lækager. Det er den bedste investering i tid, du kan gøre. Næsten alle karburatorer er gode, der er meget få, der ikke kan gøres gode, men ingen karburator er bedre end den pleje, den får. På dette kursus kan du lære, hvordan du kontrollerer din karburators tæthed, og hvordan du indstiller det bedste åbnings- og lukketryk. Du lærer også, hvor vigtigt det er at udskifte dele, der let slides, som f.eks. gasspjældsakslen, i tide - ellers kan den lukke "gammel luft" ind.

Grundindstillingen på R95 er 2,25 omdrejninger åben på nålen til lav hastighed (L) og 0,7 omdrejninger på nålen til høj hastighed (H). Hvis du er nærig med nålen til høj hastighed = skruer den mere ind, bliver din motor bedre på de lige strækninger, men mister kraft ved lavere hastigheder. Det kan du ikke kompensere for med lavhastighedsnålen, og derfor er du nødt til at vælge et kompromis, når du indstiller højhastighedsnålen. Den allerbedste indstilling er, når motoren skifter til fire (flares) lige for enden af langsiden. Men hey, tjek ikke bare hele omgangstider, når du eksperimenterer med forskellige karburatorindstillinger. Se en hurtig og en langsom sektion, så kan du se, hvordan forskellige karburatorindstillinger påvirker de forskellige sektioner.

Der er kørere, som laver et show, når de kører. Op på to hjul i nogle sving, halvdelen af kortet uden for banemarkeringerne i andre sving. Brede opsætninger og hurtige sporskift. Det kan være ret sjovt at se på.

Men mit råd til dig, der er ny, er at prøve det modsatte. Prøv at finde en jævn kørestil. Find en måde, hvor du og gokarten er enige, og hvor du ikke behøver at ty til alle tricks for at holde dig på sporet. Jeg giver dig dette råd, fordi når du har mestret at køre jævnt på banen, når du kan køre omgang efter omgang på samme måde på næsten samme bane, så har du det bedste udgangspunkt for at kunne eksperimentere med din kørestil - du har altid den jævne stil at gå tilbage til som reference. En anden grund er, at en rolig kørestil også er mindre trættende, og du får brug for alle dine kræfter i et finaleløb på tyve omgange, det lover jeg dig. Der er meget succesfulde kørere, som aldrig har været nødt til at køre hårdt for at vinde. Jeg kan kun huske Ronnie Peterson, som altid kørte, som om han sad i den bedste lænestol hjemme i Örebro og læste en god avis. Det så ikke ud til, at han kørte så hurtigt, men han kørte virkelig hurtigt.

Held og lykke? Skal man også være heldig?

Ja, alle sportsfolk har brug for en vis portion held. Men man skal også være heldig nok til at vælge den rigtige kombination af alle de faktorer, der afgør, hvem der vinder. Jeg har nævnt en hel del, men der er helt sikkert flere. Valget af olie i benzinen, valget af chassis, motor og dæk. Heldigvis er der mange faktorer, der skal spille sammen for at gøre det perfekt. At man ikke kan sige, at der her, på denne bane og under disse vejrforhold, kun er én vinderkombination.

I sidste ende er det dygtigheden hos personen bag rattet og personen, der trækker i tændrøret, der afgør, hvem der står øverst på podiet.

Og det er det, der gør karting så sjovt. Man kan aldrig være sikker på, hvem der vinder. Men omvendt, hvis du ikke udnytter mulighederne for at få gode forhold, kommer du sandsynligvis aldrig til at stå på podiet.

Så - held og lykke!

Leif Radne - over 55 år på banerne

Leif Radne grundlagde Radne Motor AB hjemme i sine forældres garage i Mälarhöjden uden for Stockholm i 1966. Leif har fornyet karting over hele verden med sin enorme erfaring og viden inden for karting. Leif Radne er et velkendt navn i hele kartingverdenen.

Radne Motor drives nu af Leifs børn Marie og Stefan, som driver virksomheden med samme passion for sporten som Leif.